Prøv en Ø

Drømmer du om at flytte væk fra storbyen og finde roen, så er det måske ø-livet, du skulle prøve.
Har du lyst til at tage aktiv del i og nyde ø-livets fællesskab, så søger vi livsnydere, alle slags håndværkere, husmødre, bohemer, studerende, blebørn, en trommeslager, nogle med hjemmearbejde, pendlere, bedstefædre og alt andet godtfolk.
For at overbevise dig, så vil vi gerne tilbyde dig og din familie en unik mulighed for at give Endelave og ø-livet en chance i et par måneder.
Vi kan nemlig stille en mindre prøvelejlighed til rådighed, og hjælper gerne med at finde andre bosætningsalternativer. Vi kan også formidle kontakt til øboere med forskellige baggrunde – f.eks. erhvervsdrivende og pendlere.

Prøvelejligheden

Lejligheden ligger i skolens hovedbygning, 1. sal.
Den var oprindeligt en 3-værelses lejlighed, hvor det ene værelse er lagt til stuen. Ca. 60 m2.
Lejligheden er møbleret og udstyret med det, som op til fire personer har brug for.

Du skal sende os en motiveret ansøgning på ansøgningsskemaet, som du henter her.

Udfyld og send ansøgningen til: info@endelaveskole.dk

Du er også velkommen til at ringe for en snak.
Bosætningsgruppen
Ib Elgaard
Tlf.: 2268 3194