Turisme
Sommer
Endelave har i løbet af året besøg af rigtig mange turister, som kommer for at opleve øen.
Ikke mindst i sommermånederne er pulsen høj: Lystbådehavnen er fyldt med både – og børn, der fanger krabber og bader fra broerne.
På dage med godt vejr besøger privatfly fra hele landet øen, lander på den vestlige ende af øen og tager en cykel til byen.
Endelave-lejren bliver fyldt op af glade ø-lejr-gæster, sommerhusene besættes af ferieglade mennesker.
Flere steder på øen kan man, kvit og frit, deltage i AKTIV Ø – en række aktiviteter for børn, unge og voksne. Bl.a. emmer ”lagunen” på havnen af joller, surf-artikler og stand up padles (SUP)
Se foreninger
Ydersæsonen
I foråret, efteråret og vinteren søger mange øen for at vandre Kaninoen eller dele af den – og i efterårsmånederne bliver alting mere roligt.
Naturelskere dukker op for at nyde det rige naturliv – fugle, dyr og planter, som findes overalt på øen.
Besøger man øen mellem oktober og april kan deltage i De kolde Kaniners vinterbadning på Endelave Havn – og for et symbolsk beløb få en varm oplevelse i klubbens sauna.